_I8Q1679sh.jpg

Hej

Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!

#10 Det lysner

#10 Det lysner

I går var en stor dag. Jeg ringede nemlig til stubfræsermanden. Det er stort, fordi det betyder, at jeg nu har fældet så mange træer, at vi kan fræse stubbene ned, pløje jorden og så begynde at anlægge køkkenhaven. Det har jeg arbejdet på i en måned nu.

Jeg er faktisk også ved at være træt af at fælde træer, afgrene træer og - ikke mindst - slæbe træer. Så det bliver dejligt snart at fokusere på noget andet.

Jeg mangler bare to mindre træer og så et stort grantræ. Det håber jeg, at jeg kan nå i denne uge. Jeg har nemlig en del andet på programmet.

Et mindre træ lægges ned. Til venstre ses det store grantræ, som kræver motorsav. Foto: maivanilli.dk

Motorsavsmiséren

Det resterende grantræ er en ordentlig kleppert, som det vil tage alt for lang tid at lægge ned med en flækøkse. I fredags gik jeg derfor langt om længe i gang med motorsaven. Jeg kunne godt få gang i motoren, men ikke i selve saven. Det var jo ikke meget bevendt, så jeg tog den til reparation i XL-Byg.

Reparatøren startede selvfølgelig saven på nul-komma-fem, og klingen kørte rundt, som havde den aldrig bestilt andet. Manden kiggede på mig med et blik, der sagde: "Hvad er helt præcist problemet, københavner?", mens motorsaven spandt som en kælen killing. Det forræderiske bras.

Det er en velkendt problematik. Når jeg endelig får taget computeren til IT-manden, bilen til mekanikeren eller blenderen til Elgiganten, så er problemet mirakuløst forsvundet, og maskinen kører som smurt. 

Men endnu mere træls var det, at motorsaven selvfølgelig igen ikke virkede, da jeg skulle bruge den i mandags. Den blev ved med at gå i stå, og ville til sidst slet ikke starte. Jeg må finde en anden reparatør. Så det i det mindste ikke er den samme mand, der kigger på mig, som om jeg er idiot, når motorsaven igen virker upåklageligt.

Fårstoppelse

Amalie og jeg fik et pølsekursus hos Meyers i julegave. For at forberede mig lidt på det, forsøgte jeg i sidste uge at lave pølser fra bunden for første gang. Dem, der følger Jord under neglenes Instagram vil vide, at det var en lidt frustrerende proces.

Jeg fulgte en 'Spise med Price'-opskrift og lavede små pandechorizoer. Farsen skulle derfor presses ned i lammetarme. Det er noget pillearbejde at rode med lammetarme, og hvis der er noget, jeg er dårligt gearet til, så er det pillearbejde. Men det lykkedes til trods for, at jeg løb tør for tarme. Jeg havde ellers fem meter tarm at gøre godt med, og skulle kun bruge to, så man skulle tro, at der var lidt til overs. Men de tarme sprækker for et godt ord. Jeg begriber ikke, hvordan et får kommer i gennem et helt liv med det skrøbelige stads som internt kloaksystem. 

Nyrøgede slatne chorizoer der lidt umotiveret er placeret i endnu-ikke-udsmidt julepynt.

I frustration over at tarmene blev ved med at sprække, stoppede jeg mindre og mindre fars i dem, med det resultat, at pølserne blev en kende slatne. Det medførte selvsagt en masse "slatten pølse"-jokes, som både Amalie og jeg burde være hævet over, men det er vi ikke. 

Til sidst blev der nogle pølser ud af det, og slattenheden til trods, så smager de godt. Så jeg er selvfølgelig stolt. Amalie har også sagt "døøøgtig" og kløet mig bag øret, så alt er godt. 

Brødflov

Jeg har brugt en del krudt på at bage på det seneste. Hjemmebag er måske ikke "selvforsyning" som sådan, men vi spiser virkelig meget brød og ved at bage det selv, får vi bedre og billigere brød, end vi kan købe. 

Eller det ville være bedre og billigere brød, hvis jeg var en bedre bager. Det går galt cirka to ud af tre gange - og det er endda et fremskridt i forhold til tidligere. Brødet bliver enten underhævet, overhævet, underbagt, overbagt (også kendt som "brændt") eller underæltet. Især det sidste sker tit. Vi har ingen køkkenmaskine, så det hele æltes i hånden, og jeg er en doven ælter.

Ciabatta, rugbrød, grahamshvedebrød og "ølandshvedefladbrød"

Den seneste brødbrøler skyldtes en forvirret småbarnsfar. Jeg var ved at lave tre forskellige brød, mens hund og barn løb mellem benene på mig, og jeg løb sur i opskrifterne. Resultatet blev en ølandshvededej, som skulle have hævet på køl, men som i stedet tilbragte natten på køkkenbordet. Det gav en dej med en konsistens som brun sovs. Men med møje og besvær fik jeg alligevel hældt dejsovsen over på en bagesten og sat bagestenen ind i ovnen. Jeg spildte kun lidt på gulvet... og lidt på hunden.

Jeg prøvede at overbevise Amalie om, at det pandekagelignende resultat var overlagt. "Det er Ølandshvedefladbrød. En særlig mønsk delikatesse..."

Sirenen Meyer

'Meyers Bageri - de bedste opskrifter' af Claus Meyer

I total mangel på selvindsigt, bander jeg Meyer og hans bagebog langt væk hver gang et brød mislykkes. Jeg har et usundt had-kærlighedsforhold til Meyers Bagebog. For når det en i ny og næ lykkedes at bage brødet ordentlig, så smager det bare så forbandet godt, og det får mig til at komme tilbage efter flere bagesmæk. Jeg er nemlig en junkie efter godt brød, og Jeppe skal ha' sit fix!

...Jeg er sulten... Jeg må lige ud og have lidt ølandshvedefladbrød med ost, tror jeg.

- Jeppe er ude.

#11 Kan selv, vil selv, må selv

#11 Kan selv, vil selv, må selv

#9 Selvforsyningens pris

#9 Selvforsyningens pris