#29 Ny energi og konserves
Energi
Min ambition om at blive selvforsynende på denne gård handler for mig primært om mad. Målet er, at så godt som alt hvad jeg spiser, skal komme fra gården. Men man kan være selvforsynende på mange måder, og en af dem jeg drømmer om, er også at blive selvforsynende på energi.
Gården har hidtil været opvarmet af et oliefyr. Og udover at være skidt for både klima og miljø, så er det en vanvittigt dyr måde at fyre på. Jeg har nu boet her et helt år, og hvis det kan regnes for et repræsentativt år, så kan jeg nu se, at det med et årligt olieforbrug ca. 3.300 liter koster 29.000 kr. om året at opvarme det her hus. Det er jo ikke så lidt.
Nu bor jeg her jo alene (Hvis du her tænker "A' hvaffor noget??" så se #16 'Et helt nyt liv'), og derfor kunne jeg nok spare lidt penge ved at lukke noget af huset af, og dermed ikke opvarme alle de 267 kvadratmeter i stuehuset. Men den løsning har jeg hørt blandede ting om. Det kan give risiko for svamp, hvis man lukker nogle rum af og lader være med at opvarme dem. Så det er ikke en uproblematisk løsning. Jeg ved heller ikke hvor meget, jeg reelt sparer på det. Jeg havde overvejet at prøve et år kun at fyre med brændeovn, men det er næppe nogen langsigtet løsning.
Derfor indhentede jeg allerede i september sidste år et tilbud på et nyt fyr. Jeg gik oprindeligt efter jordvarme, men af forskellige tekniske årsager var jordvarme ikke en god løsning. Jeg mangler blandt andet et stort areal tæt på huset, hvor de mange rørledninger til jordvarmen kan graves ned. Begge de firmaer jeg indhentede tilbud fra foreslog derfor en vand-til-luft-varmepumpe.
Oliefyr mod varmepumpe
Med en varmepumpe kan den årlige regning reduceres til lidt under 9.000 kr. Men det er noget af en investering at skifte fyr (knap 140.000 kr. alt inklusiv), og derfor tager det cirka syv år, før det nye fyr har tjent sig selv hjem.
Kønt er det virkelig ikke, så jeg skal finde en måde at skjule dette nye monstrum på.
Jeg har ikke desto mindre nu taget springet og skiftet fyret. Med den beslutning har jeg også giftet mig selv til gården i nogle år, hvis investeringen skal være rentabel.
Nu mangler jeg bare at finde en god måde at generere min egen strøm på. Her er vind og sol nok mine bedste muligheder. Men det er ikke et projekt, der er penge til lige nu, så det må vente til tidligst næste år. De overvejelser vil jeg skrive mere om senere.
Effektivitet
Jeg har langt om længe fået gang i den lille kompostbeholder, der stod på grunden, da vi flyttede ind. Den skulle bare klippes fri af overvokset brombærkrat.
Denne lille kompostglobus forslår ikke på den lange bane, men det er en start - og den koster gratis.
På sigt vil jeg gerne have tre beholdere, som jeg kan rotere i mellem, så man ikke putter frisk køkkenaffald i færdig kompost, men indtil da bruger jeg den.
Rester der ikke genbruges i køkkenet kan nu enten komme i komposten, i hunden eller ud til hønsene. Det føles rigtig godt, at stort set alle mine køkkenrester nu bliver genbrugt. Det er egentlig ikke fordi miljøsamvittigheden bliver mættet. Nej, det føles bare effektivt, at der er langt mindre spild nu. Det kan jeg godt lide.
Eller det ville følges effektivt, for det er selvfølgelig rent hypotetisk. Det er jo forbudt. Der er en (*hosthost* ganske fjollet) EU-lov om, at man ikke må fodre sine høns med køkkenaffald, så det kunne jeg selvfølgelig ikke finde på(...).
Men hvis nu vi legede, at det var noget, jeg gjorde alligevel, fordi jeg syntes, det var en tåbelig regel (#rebelwithoutacause), så ville alle kødrester ryge til hunden, alle grøntsagsrester ryge til hønsene og alle rå planterester, theblade, æggeskaller og så videre ryge i komposten.
Den eneste udfordring er fritatta'er (for de uindviede: det er et snobbet ord for "omelet"), som jeg godt kan lide at lave. Det er tilberedt, så det kan ikke komme i komposten, der er godt med løg i, så hunden kan ikke tåle det, og det føles forkert at fodre høns med æg.
Overflod
Min køkkenhave kaster lækkerier af sig for tiden. Jeg vælter i tomater, squash, kartofler og agurker. Det er dejligt.
Jeg har ellers hidtil været lidt flov over at vise den frem. Med et vissent hestebønnebed, et væltet bønnestativ og en masse ukrudt omkring bedene, så har den ikke været meget at se på.
Men lige nu er den ret flot. I hvert fald de to bede med tomater, squash, græskar og agurker. Især de blomstrende græskar med de lange slyngplanter har været flotte. Jeg har ikke været forberedt på, hvor meget tomaterne og græskarrene ville brede sig, så jeg har måtte improvisere lidt og binde dem op undervejs.
Tomater
Tirsdagens tomathøst
Jeg har indtil videre hevet omkring ti kilo tomater og omkring fem kilo squash ind - sidstnævnte var fordelt på tre kæmpe squash. Ved det pludselige skifte fra tørke og subtropisk vejr til almindelig dansk regnfyldt sommervejr er mange af tomaterne pludselig sprækket. Derfor har de skulle omsættes til noget mere langtidsholdbart, og jeg har lavet adskillige glas passata (for de uindviede: det er et snobbet ord for "tomatsovs"). Det er nok også udmærket, for jeg skal nok få dem brugt. Hvis man gør det rigtigt, så burde de kunne holde sig i op til et år ved stuetemperatur, men jeg har ikke helt turde troet på, at jeg har forseglet dem ordentlig, så de mange glas står og fylder i køleskabet
Konservering
Det er et klassisk selvforsyningsproblem, at høsten ikke kommer i en jævn strøm ligeligt fordelt over året. Kød og grøntsager har det med at komme væltende i bølger, og hvad skal man så gøre af det, så det ikke fordærver? Fryseren er jo heldigvis opfundet, og den er jo god til at konservere kød, men det er ikke alt frugt og grønt, der klarer sig lige godt i en fryser. Desuden er fryseren pt. fyldt til randen med den halve gris, jeg købte af venner på Bogø for nogle uger siden.
Halvdelen af min passata-produktion indtil videre. Connoisseur'er vil bemærke, at det teknisk set ikke er passata, da jeg ikke har siet kernerne fra, men sig det ikke til nogen.
Jeg bruger derfor meget tid på at prøve at konservere mine grøntsager, så de ikke forgår hurtigere end jeg kan spise dem. Løg tørres og kartofler hærdes af, men de mere vandholdige grøntsager tilbereder jeg, så jeg kan bruge dem senere.
'The River Cottage Preserves Handbook' af Pam Corbin. Virkelig nyttig bog med mange velsmagende og nemme opskrifter.
Men bemærk, at det her er den amerikanske udgave, og den vil du ikke have! Det er træls at skulle omregne fra deres tossede enheder (ounces, cups, pounds) til vores, Så få fat i den britiske version
Her i høstperioden har Pam Corbins bog 'The River Cottage Preserves Handbook' ligget fast på køkkenbordet. Den kan varmt anbefales, hvis man har et lignende problem eller bare gerne vil lære at sylte. Bogen er fuld af gode opskrifter på chutneyer, syltetøj og saucer. Pam the Jam, som Pam Corbin kaldes, har allerede guidet mig til lækker hyldeblomstsaft, fantastisk solbærsyltetøj, fantastisk rødbede-relish, acceptabel brombær-æblesyltetøj og den førnævnte passata, der også er virkelig god.
Jeg havde lidt bøvl med brombær-æblesyltetøj'et, der ikke ville stivne. Jeg tror, jeg var for tidlig på den, og fik høstet nogle undermodne æbler. Æblerne er med i syltetøjet for deres høje pektinniveau, da det er pektin, der får massen til at stivne. Men det skete ikke rigtig, så jeg endte med at koge den ind så længe, at det brændte lidt på. Men det smager nu stadig okay, synes jeg.
Næste projekt bliver en chilisauce kaldet harissa. Jeg vil nemlig godt være bedre til det arabiske/libanesiske køkken. Jeg havde egentlig annonceret på Instagram, at jeg ville lave tomatketchup, men jeg bruger det så sjældent, så jeg vil hellere eksperimentere med den nordafrikanske specialitet.
Jeg vil ud og hente nogle flere tomater. Jeg synes, jeg kan høre, at de er ved at springe.
- Jeppe er ude.
