Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!
All in Selvforsyning
Da de to grise blev sendt til den evige mudderpøl i grisehimlen havde hver en slagtevægt på omkring 94 kilo. Det gav i alt små 190 kilo skønt, fersk øko-fodret, fritgående hipstersvinekød. Det er alt for meget til mig, så jeg afhændede det meste af det til venner og familie og beholdt en halv gris til mig selv.
Min erfaring siger mig, at dét at nå et mål kan være noget af det mest deprimerende i verden. Midtlivskriser er for dem, der nåede i mål. De fik den uddannelse, det job, den forfremmelse, den kone, de børn, det hus og hvad så nu?
Jeg stopper konstant op, og vurderer hvor jeg er i mit liv, og jeg har lige gjort det igen. Det er måske heller ikke så mærkeligt med al den navlepilleri, når man har radikalt har lagt sit liv om. Anledningen til at stoppe op var denne gang julen, eller mere præcist var det to julegaver.
Jeg skal have grise. Det har jeg villet have i tre år, men nu skal det være. Eller i hvert fald meget snart.
Alle selvforsyningsbøger med respekt for sig selv har et afsnit om grise. Grisen er naturens plov, og et par af dem kan på kort tid gøde og pløje et større areal.
Man behøver bare at hegne dem inde, og give dem læ og goder. Det lyder nemt, ikke? Ja, det er det ikke.
Endelig lidt vand til haven. Lidt mere ville heller ikke gøre noget. Jeg nyder at sidde i solskinnet lige så meget som alle andre, men nu har jeg også en køkkenhave at tænke på, og den hænger lidt med næbbet.
Det har været et par hårde uger for ølandshvedehipsteren på Møn. Vinteren er i foran hård for min lyst til projektet, men den går nu heldigvis på held. Havde jeg været så hårdt ramt af selvforsyningsulykker lidt tidligere på året, så havde det været svært at tage.
